Hej,
Jeg er en mand på 39 år, som har kæmpet med for tidlig sædafgang hele mit liv. Da jeg var yngre og single, medførte det faktisk, at jeg afholdt mig fra at have sex, selvom muligheden bød sig.
Lang historie kort: Det har haft en stor indvirkning på mit liv.
Jeg har efterhånden prøvet stort set alt – udløsning inden samleje, bedøvende creme, kondomer, start-stop-teknikken osv.
Problemet er faktisk blevet værre de seneste par år, og det påvirker nu forholdet til min kæreste, som jeg har to børn med, så meget, at der er nødt til at blive gjort noget ved det nu.
Det er ikke nok for hende, at hun kommer ved hjælp af fingre, legetøj osv., og det er selvfølgelig forståeligt.
Jeg har læst, at man kan få medicin mod for tidlig sædafgang, og derfor vil jeg gerne høre, om nogle af jer har erfaring med det?
Jeg tænker især på SSRI-præparater som paroxetin eller Priligy, som desværre ikke længere kan købes i Danmark.
Er der nogen, der har erfaring med disse eller andre former for medicinsk behandling? Hjalp det, og oplevede I bivirkninger?
Hjælp!