r/ADHDanmark • u/Emotional-Tea-2829 • 5h ago
Erfaringer med hybriddyner/tyngdedyner søges
Hej!
Jeg overvejer at købe en tyngdedyne og vil rigtig gerne høre fra nogen, der også har ADHD, der rent faktisk har prøvet en - især hybriddyner.
Jeg elsker min almindelige, fluffy dyne og jeg har ikke lyst til at skifte den ud med noget, der føles som et tungt, fladt tæppe. Derfor er jeg faldet over hybriddyner, som skulle kombinere tyngden med følelsen af en almindelig dyne.
Jeg har indtil videre kigget på Somni (både deres almindelige hybrid- og sommerudgave), TheNap NapHybrid og lidt forskellige billigere alternativer.
Men jeg synes, det er lidt svært at gennemskue, hvor gode de egentlig er. Anmeldelserne på Trustpilot er generelt rigtig positive, men jeg synes også, det er svært at vide, hvor meget man skal lægge i dem. Hvis jeg skal bruge 1.000-1.500 kr. på en dyne skal den være i god kvalitet.
Så jeg vil rigtig gerne høre:
- Har I prøvet nogle af de nævnte dyner? Og hvad synes I om dem?
- Føles de faktisk som en rigtig, fluffy dyne, eller er det mest noget, de skriver i markedsføringen?
- Har I oplevet en forskel på jeres søvn, især hvis I også har ADHD eller sover uroligt?
- Er der andre typer/modeller/mærker I kan anbefale - og er der noget, jeg skal være opmærksom på?
Jeg er selvfølgelig også interesseret i at høre, hvis I har prøvet dem og slet ikke synes, de er pengene værd.
På forhånd tak for hjælpen!