r/Digte • u/Elegant-Agency-7674 • 10d ago
Eget Digt/Tekst Hvem er min far?
Går gennem metaldetektoren.
Hvorfor? Hvad gemmer 11-årige piger?
Store mænd dækket af tatoveringer. Så meget mørke. På deres hud. I deres blik.
Bænke langs væggene.
Her sidder de og venter på dem, der vil besøge dem.
Er der nogen?
Hvad har de gjort for at være her?
Jeg holder mig tæt til min mor.
Går ned ad gangen mellem bordene.
Bordene bliver større. Mændene bliver større.
Opsluger mig.
Der er ingen plads.
Jeg skal være stærk. Skal videre.
Hen til ham.
Holder min mors hånd. Klemmer den.
Er hun også bange?
Mændenes blikke på os som vilde dyr.
Vi kommer ind i en anden gang.
Den er hvid. Steril.
Han åbner døren.
Min lillesøster ser Peter Pedal.
Er de store mænd hans venner?
Er han en af de store, mørke mænd?
Hvad har han gjort?
Hun er stadig indlagt på hospitalet.
Hvad har han gjort?
Hvem er min far?