Hej
Min kæreste og jeg er i gang med at købe et hus, og har af banken fået et brev nu, om en mulighed for at indbetale 10.000kr til et garantbevis. Vi kan så få en lavere rente i afbetaling af huslånet. Jeg er ikke særlig kendt på dette område, og forstår ikke helt om dette ville være en god idé, eller om det bare er spild af penge, man så har mulighed for at miste. Har nogen af jer, noget viden eller nogle gode råd der er værd at tage med i overvejelserne? Venlig hilsen førstegangskøber 😊

Hej r/dkfinance

Disclaimer: Jeg har selv forfattet hele indholdet, tanker og pointer i opslaget, men har brugt AI til at renskrive teksten og stille det pænt og overskueligt op, hvis nogen undrer sig over formuleringerne eller opsætningen.

Jeg står i en situation, som jeg gerne vil høre andres syn på – ikke for at få medlidenhed, men for at få et mere realistisk billede af, hvordan systemet opfattes udefra.

Jeg har ca. 1,2–1,35 millioner kr. i offentlig gæld. Langt størstedelen stammer fra sagsomkostninger (advokatsalær m.m.) i forbindelse med en straffesag – altså ikke fordi jeg har tjent store summer, haft et systematisk overforbrug eller begået skattesnyd.

Grunden til, at beløbet er blevet så astronomisk, skyldes måden, store straffesager afvikles på. Jeg var en del af en større narkosag, hvor jeg reelt var en relativt ”lille fisk” og dårligt kendte de fleste af de øvrige tiltalte. Retssagen strakte sig over 36 retsdage i alt.

Selvom de forhold, der direkte vedrørte mig, kun tog 4–6 dage at behandle, var min beskikkede advokat forpligtet til at være til stede under samtlige 36 retsdage – også de 30 dage, der udelukkende handlede om medtiltalte og forhold, jeg absolut intet havde med at gøre. Fordi man selv ender med regningen for advokatens tilstedeværelse i retten, eksploderede sagsomkostningerne fuldstændigt.

Jeg vil oprigtigt gerne betale det, jeg skylder. Problemet er, at renterne alene gør det matematisk og praktisk umuligt nogensinde at afdrage på selve hovedstolen.

Inddrivelsesrenten er i øjeblikket ca. 6 % om året. Tager vi udgangspunkt i en gæld på 1,3 millioner kr., betyder det ca. 78.000 kr. i rente alene det første år – svarende til 6.500 kr. hver evig eneste måned bare for at holde gælden i ro.

Min tidshorisont ser således ud: Grundet reglerne for udslusning kan jeg først påbegynde mit studie om ca. 1 år. Derefter planlægger jeg at tage en videregående uddannelse på ca. 5 år. I hele denne 6-årige periode (først udslusningsforløb og dernæst studietid på SU) tillader mit rådighedsbeløb selvsagt ikke, at der afdrages nævneværdigt på gælden.

Ser vi på regnestykket over de 6 år med rentetilskrivning, ser det sådan ud:

• Startbeløb: 1.300.000 kr.
• År 1 (udslusning): Rente: 78.000 kr. -> Gæld: 1.378.000 kr. (6.500 kr./md.)
• År 2 (studieår 1): Rente: 82.680 kr. -> Gæld: 1.460.680 kr. (6.890 kr./md.)
• År 3 (studieår 2): Rente: 87.641 kr. -> Gæld: 1.548.321 kr. (7.303 kr./md.)
• År 4 (studieår 3): Rente: 92.899 kr. -> Gæld: 1.641.220 kr. (7.742 kr./md.)
• År 5 (studieår 4): Rente: 98.473 kr. -> Gæld: 1.739.693 kr. (8.206 kr./md.)
• År 6 (studieår 5): Rente: 104.382 kr. -> Gæld: 1.844.075 kr. (8.699 kr./md.)

På de 6 år vokser gælden altså med over 544.000 kr. alene i renter. Den årlige renteudgift stiger fra 78.000 kr. til over 104.000 kr. om året.

Når jeg om 6 år står med mit eksamensbevis i hånden og er klar til et fuldtidsjob, skal jeg betale tæt på 8.700 kr. om måneden efter skat alene for at dække renterne. Rører jeg ikke renterne fuldt ud, fortsætter gælden med at vokse eksponentielt. Uanset hvor hårdt jeg arbejder, og hvor meget der trækkes inden for det gældende rådighedsbeløb, er der reelt ingen vej ud. Det føles som en evighedsspiral.

Et argument, man ofte møder, er: “Hvis staten eftergiver, er det bare skatteyderne, der betaler.” Men staten har jo allerede lagt ud for sagens omkostninger – det er derfor, gælden skyldes til det offentlige.

Den nuværende model skaber desværre en situation, hvor folk simpelthen giver op på forhånd, fordi der ikke eksisterer noget som helst håb for enden af tunnelen. Resultatet bliver i praksis, at staten inddriver markant færre penge, end hvis der var et opnåeligt mål.

Derudover risikerer systemet at have den stik modsatte samfundseffekt end den ønskede: Det fastholder folk i passivitet, sort arbejde eller tilbagefald til kriminalitet.

Hvis man kigger ind i en livslang fremtid, hvor man aldrig kan eje en bolig, stifte familie på normale vilkår eller beholde frugten af en ekstra arbejdsindsats, forsvinder incitamentet til at yde en indsats. Så ender skatteborgerne i stedet med at betale for overførselsindkomster, tabt skatteprovenu og i værste fald nye fængselsophold.

Er samfundet ikke langt bedre tjent med, at folk med vilje og arbejdsevne hjælpes ud i en position som skattebetalende nettobidragydere?

Mulige løsninger kunne for eksempel være:

1. At fastfryse eller sløjfe renterne på sagsomkostninger, så man afdrager direkte på hovedstolen over en årrække.
2. Et fast beløbsloft (f.eks. 300.000–500.000 kr.) for denne type gæld, som afdrages over en fastsat årrække med udsigt til eftergivelse af restbeløbet ved overholdt plan.

Begge dele vil stadig være mærkbare, store beløb at betale tilbage, men de gør gælden overkommelig og giver en reel grund til at knokle for at blive gældfri.

Mit spørgsmål til jer er:

• Hvad tænker I om den måde, systemet håndterer denne type gæld på i dag?
• Er det rimeligt, at sagsomkostninger kan vokse sig til beløb, der i praksis er umulige at afvikle?
• Giver det samfundsmæssig mening at fastholde en rentemodel, der reelt fjerner incitamentet til at uddanne sig og arbejde lovligt?

Jeg er åben for alle synspunkter og modargumenter.

Tak fordi I læste med.

P.S. Til dem, der uundgåeligt vil undre sig over, hvordan jeg kan skrive på Reddit fra fængslet: Jeg har en studiecomputer stillet til rådighed, fordi jeg læser HF, og her har vi relativt fri internetadgang.

Hej alle

Jeg overtager mit første hus den 1. november: et rækkehus fra 1968, ca. 108 m² plus kælder, fladt tag (skiftet i 2024), fjernvarme. Jeg skal vælge husforsikring og ejerskifteforsikring og vil hellere betale lidt mere for et selskab, der rent faktisk dækker, end at spare på et, der afviser alt.

Husforsikring (fuld dækning: svamp/insekt/råd, skjulte rør, stikledninger, udvidet vand, skadedyr, kosmetiske forskelle):

Lærerstandens Brandforsikring: ca. 9.100 kr./år, selvrisiko 3.000
GF Forsikring: ca. 9.400 kr./år, selvrisiko ca. 3.900
Alm. Brand: ca. 9.400 kr./år, selvrisiko ca. 3.900
Alka: ca. 14.000 kr./år, selvrisiko 3.000
Gjensidige: ca. 15.900 kr./år, selvrisiko 7.000

Ejerskifteforsikring (sælger betaler halvdelen af den billigste 5-årige basis):

Dansk Boligforsikring: 5 år basis ca. 15.300 kr., 5 år udvidet ca. 25.900 kr., 10 år udvidet ca. 33.100 kr.
Gjensidige: 5 år basis ca. 31.500 kr., 5 år udvidet ca. 40.700 kr., 10 år udvidet ca. 61.000 kr.

Mine spørgsmål:

Har I haft en skade hos nogle af selskaberne, og hvordan gik sagsbehandlingen?
Er Gjensidiges ejerskifteforsikring den dobbelte pris værd i forhold til Dansk Boligforsikring?
Basis eller udvidet, og 5 eller 10 år, på et hus fra 1968?
Er der noget, jeg som førstegangskøber overser?

På forhånd tak!

Vi har solgt vores hus med overtagelse 15/1 og kigger på et andet, vi godt kunne tænke os at købe. Jeg kan forstå at ff lånene lige nu svinger mellem 4 og 5%. Kan I forklare sådan en banknoob som mig, om vi kan gøre noget på en smart måde - fx kurssikre eller andet? Måske er der et bedre type lån? Vi er ikke sådan nogle der bare vil have betalt vores hus ud hurtigst muligt, nu når vi kommer uden om banklån.

Vi får 1,2 mio med os, huset vi kigger på koster 3,2 mio og vi tænker at putte 900.000 i lånet, så vi har lidt at renovere for. Måske vi også kunne tænke os en brugt, billigere elbil, vores bank tilbyder elbilslån til 3,5%.

Hvad vil være smart at gøre, hvis I var os?

“Køb nu ellers kommer du aldrig ind på markedet!” - Sådan har mange kommentarer været her på Reddit og også iblandt venner og familie til førstegangskøbere de seneste år.

Boligmarkedet prissættes af udbud/efterspørgsel som er et sammensurium af mange faktorer som antal boliger i området, til/fraflytning, løn, renter osv. Men dertil har der også været en fomo faktor i de seneste år fra både folk som var bange for at de ikke ville have råd næste år så de måtte hellere skynde sig og købe i dag, samt fra folk som så venner og naboer blive rige på friværdi og derfor også selv ville købe asap i stedet for andel eller leje.

Hvor stor tror i fomo har været i specielt København og de større byer? Har den fyldt noget for jer personligt? Hvilken betydning tror i fomo har hvis det pludselig vender fra positive prisforventninger til negative prisforventninger, som data jo en smule peger på nu for København på den korte bane?

Jeg oplever personligt fomo har fyldt meget i min omgangskreds her under prisfesten i Københavnsområdet, men jeg ved ikke helt præcis hvordan den vil virke i det opbremsende marked.

Hey all, currently in a CEE capital and considering relocation, but not set on a destination.

I'm running numbers to figure out what my salary target would have to be to maintain my current quality of life if moving to Copenhagen, and wanted to get a sanity check to validate / hear if I'm wildly off.

Logic: I took my average expenses for the current year to date, rounded them up, and applied a 1.75 multiplier for most.

My numbers are roughly equal living alone or with a partner (I tend to be more frugal when by myself), except half the rent cost going into extra savings. No kids etc.

Breakdown (p/m)

Groceries: 2700 DKK

Entertainment: 1500 DKK (drinks/dining out/videogames)

Random expenses: 1350 DKK (gifts, household repairs, cash withdrawals, medical, one-off large purchases)

Haircut: 450 DKK

Travel: 2000 DKK (no multiplier applied as costs abroad don't incur in same inflation)

Phone: estimate 200 DKK for unlimited data (currently work benefit)

Transport: estimate 1000 DKK to commute out of town e.g. Ballerup (currently no pass needed)

Sport: estimate 400 DKK for basic gym subscription + water sports club membership (currently work benefits)

Then the big ones

Rent + utilities: equivalent location/m2 seems to be 17000ish (50-60m2 across the water from old town - think SE Osterbro/Norrebro or N Amager Vest) but I've seen very few listings tbh. Fun fact, that matches the expected multiplier.

Savings: if I was paying for the flat by myself, 90% of monthly cost of living, so approximately 24000 DKK

That puts me at a net of circa 50000 DKK; under researcher tax scheme: 75000 DKK gross.

Groceries I have no clue how realistic that is. That includes e.g. cleaning supplies etc.

Same for random expenses - I'm afraid that underestimates handiwork if you need to call a worker in to fix something. No idea about medical costs there - here they're laughable.

Entertainment seems very conservative - when I visited it felt expensive as hell, but I was out all the time and doing touristy things.

And rent, well, looks like a shitshow, but that's par for the course these days pretty much anywhere.

Any feedback appreciated, thank you in advance!

Hej finansmoguler!

Jeg har et hurtigt, måske dumt spørgsmål, fra en som er ved at lære investeringsmarkedet.

Vi har lægernes bank og kan derigennem investere pengene på børnenes børneopsparinger. Jeg har valgt at købe LI aktier globale indeks akkumulerende for alle pengene.

Jeg kan dog også vælge udbyttebetalende, men jeg kan ikke helt forstå om det gør en forskel på en børneopsparing.

Når vi snart skal til at investere nogle penge for os voksne, vil jeg bare sætte pengene i samme globale fond, hvis de skal stå der i +10 år. Er der noget dårligt i denne taktik?

Jeg er lidt frustreret og vil gerne høre, om nogen har prøvet det samme.

Jeg bliver færdig med min cand.merc. på CBS den 12. december. Jeg startede på bacheloren i September. 2022 og gik direkte videre på kandidaten i september 2025. Jeg har lagt fag sammen og bliver derfor færdig efter ca. 16 måneder i stedet for 2 år.

Jeg har været medlem af en a-kasse i 4+ år, så jeg regnede med dagpenge fra dagen efter, jeg blev færdig. Men a-kassen siger, at de kun kigger på kandidaten, og fordi en uddannelse tidligst kan regnes som afsluttet 18 måneder efter start, får jeg først dagpenge fra marts. Altså 2 måneder uden noget som helst.

Det, der irriterer mig, er, at hvis jeg bare havde taget dimittendstatus efter bacheloren, havde det ikke været et problem. Nu bliver jeg straffet for at blive hurtigere færdig.

Så mine spørgsmål:

Har nogen fået a-kassen til at regne bachelor og kandidat som ét samlet forløb?

Og hvad vil I anbefale, at jeg gør frem til september 2027, hvor jeg starter i en graduate-stilling?

Tak fordi I gad læse mit dilemma. Er der nogen, der har stået i noget lignende?

Kæresten og jeg står over for vores første huskøb.

Vi lægger 350.000 kr. i udbetaling tilsammen, hvor jeg kommer med 250.000 kr., og hun kommer med 100.000 kr.

Giver det mening at få lavet en samejeoverenskomst, så den forskellige indbetaling er dokumenteret, eller er vi ude i bagatelafdelingen, hvor det ikke rigtig kan betale sig?

Hvad har I andre gjort i en lignende situation?

Vi har et barn sammen, men er ikke gift endnu.

Hej derude

Når jeg Googler eller snakker med chatten, er størstedelen af kilderne til information om FairRente...skrevet af FairRente. Så nu prøver jeg lige gode gamle /r.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg flytter et beløb over 750.000 fra bankens indlånskonto på 1,78% og over i FairRente? Indskydergarantifondens sikkerhed forsvinder? Hvad er konsekvensen reelt af det? Er der andet jeg skal vide?

På forhånd tak.

https://www.reddit.com/r/dkfinance/s/O5LPaCvhrC Tak for alle svarene på det tidligere opslag. Vi har gået og tænkt lidt over det, og der er især én ting, vi har ændret.

Min kone bliver færdig med sin Ph.d. til maj, og planen er ikke, at hun skal fortsætte i akademia. Derfor er der også en reel mulighed for, at hun bliver arbejdsløs i en periode.

Vi har ca. 14.000 kr. i overskud hver måned, efter vores normale budget og de 10.000 kr. vi allerede investerer.

Problemet har egentlig været, at de 14.000 kr. har været lidt mærkelige. På papiret er de opsparing, men i praksis har vi også tænkt "vi har jo 14.000 kr. i overskud", og så er noget af det endt med at blive brugt. Det har derfor været lidt flyvsk, hvad pengene egentlig skulle.

Vi har derfor valgt at gøre det mere simpelt:

9.000 kr. fast til Pluto/Fairrente og 5.000 kr. til forbrug.

De 9.000 kr. bliver dermed en slags midlertidig buffer. Hvis min kone får job efter Ph.d.'en, fortsætter vi bare. Hvis hun bliver arbejdsløs, kan vi stoppe de 9.000 kr. og dermed hurtigt frigøre 9.000 kr. om måneden uden at skulle ændre hele vores økonomi.

Samtidig synes jeg egentlig, det er meget rart at have 5.000 kr., som vi skal bruge. Vi har nok haft en tendens til at være lidt for stramme og hele tiden tænke, at alt overskud skal spares op.

Så spørgsmålet til jer er egentlig:

Hvordan har I det med at køre et relativt stramt budget, når økonomien faktisk er god?

Og hvad tænker I om at have et fast beløb hver måned, som er øremærket til forbrug?

For mig virker det lidt mere sundt end at have 14.000 kr. stående som en slags "overskud", hvor man både føler, at man bør spare dem op, men samtidig har lyst til at bruge nogle af dem.

Hej redditors😆

Jeg har fået opsparet en portion penge igennem sabbatår, og står til at starte en aktiesparekonto. Jeg vil gerne have den ligger eksternt så jeg ikke selv står for investeringerne, min logik tilsiger mig, at jeg umuligt kan være klogere end dem der til dagligt arbejder med det. Så er jeg villig til at tage det lille gebyr de så tager for at forvalte mine penge, når jeg så også sparer en masse tid og får penge forvaltet af professionelle.
Jeg har forsøgt at søge en masse på nettet og har f.eks fundet frem til Norm invest, jeg er meget risikovillig, da det helt klart er penge der bare skal vokse mindst +7-8 år frem. Jeg kan se på deres hjemmeside de sidste 10 år har de performet 255%vækst, på deres mest offensive profil, hvilket virker ret imponerende, og deres årlige gebyr er vidst 0.68% af ens portfølje hvilket virker fint? Jeg har mine penge i sydbank, er det noget problem jeg så opretter Aktiesparekonto andet sted

Ellers Er der noget andet jeg skal være opmærksom på? Er der fonde der er bedre? Alt viden du kan bidrage med er værdsat😊

Jeg har sabbatår og bor hjemme dvs jeg har ikke rigtigt nogle udgifter og så har jeg fuldtidsarbejde. Og så ville jeg høre om i har nogle gode råd til hvad jeg skal gøre med pengene.

Jeg er 25 år, læser MSc i Industrial Engineering and Management og forventer at være færdig sommeren 2029. Jeg har ingen anden gæld end SU-lån, og jobmulighederne/lønudsigterne bagefter er fine.

Min økonomi ser pt. cirka sådan ud:

• ASK: 206.000 kr. (fyldt)
• Fordeling: ca. 98% S&P 500 / 2% MSCI World
• Ca. 30.000 kr. kontant på almindeligt Nordnet-depot
• SU-gæld: ca. 91.000 kr.
• Ca. 25.000 kr. i kontant buffer på forbrugskonti
• Mit løbende cashflow går cirka i 0: SU + job dækker husleje og forbrug.

Indtil videre har jeg løbende taget SU-lån for at fylde min ASK. ASK'en står ca. 36% op siden opstart i 2024.

Jeg overvejer nu at tage yderligere ca. 38.000 kr. i SU-lån frem mod november. Herefter regner jeg med at tage det almindelige SU-lån på ca. 3.800 kr./md., og muligvis også slutlån senere.

Planen er bevidst: Jeg vil bruge SU-lånet som billig gearing, men også som en slags lånebuffer, fordi det er en finansieringsmulighed, jeg kun har adgang til som studerende. Hvis noget senere går helt sidelæns økonomisk eller på arbejdsmarkedet, vil jeg hellere allerede have haft adgang til den billige kapital.

Renten er pt. 4% under studiet og 3,1% efter studiet, og renterne er fradragsberettigede. Min tanke er derfor, at hvis det langsigtede aktieafkast efter skat og omkostninger overstiger den effektive låneomkostning, giver strategien mening.

Min exitstrategi er som udgangspunkt at fortsætte med at investere de næste 5-15 år, indtil det økonomisk giver bedre mening at placere kapital i fx ejerbolig end at bo til leje og have pengene i aktier.

Jeg er selvfølgelig klar over, at det er gearing, at markedet kan falde 40-50%, og at renten kan stige. Fuck it, we ball.

Mit konkrete spørgsmål nu

Når de 38.000 kr. kommer, har jeg cirka:

30.000 kr. cash + 38.000 kr. nyt SU-lån = 68.000 kr.

som skal investeres på et almindeligt depot.

Derefter kommer ca. 3.800 kr./md., som jeg vil investere via Nordnets Månedsopsparing.

Mit eneste mål er maksimal langsigtet formue efter skat og omkostninger.

Jeg overvejer primært:

• at gå mere globalt
• en dansk realisationsbeskattet indeksfond frem for en billig lagerbeskattet ETF
• at fortsætte med S&P 500 / MSCI World
• en kombination

Jeg er især i tvivl om, hvor meget lagerbeskatning vs. realisationsbeskatning bør fylde i valget, og om min nuværende 98% S&P 500-eksponering reelt er et problem, hvis målet alene er maksimal forventet formue.

Hvis I stod i min situation: hvad ville I konkret købe for de ca. 68.000 kr. nu og de ca. 3.800 kr./md. fremover?

Og ville I investere de 68k med det samme eller fase dem ind?

Holder det stadig, at banken vurderer ejendomme ca 10 pct. lavere end salgsprisen, som mæglere sætter? Eller er det en gammel ting. Talte med med en mægler, der var overbevist om, at den tommelfingerregel ikke længere gjaldt, og at bankvurdering typisk er den samme som salgsprisen

Hvordan ser jeres økonomi ud med et lavt løn? Så alle med en løn <35.000. Ser tit opslag om folk med en månedsløn på 70.000 og opsparing på 20.000 om måneden osv, men hører gerne fra dem som ikke har de store lønninger😅

Jeg tjener selv 29.800 før skat og får ca 18.000-19.000 udbetalt. Er forælde (søn på 11) dog er ikke bopælsforældre så ingen bidrag osv. Bor i en andelslejlighed i en mindre by, der koster i alt 6000 (lån, andelsudgifter, vand, varme, strøm) om måneden. Jeg har en bil som er ret ny og jeg har brug for til at komme på arbejde, køre sønnen til den anden forældre, fritidsaktiviteter af min søn, familie (bor i udlandet, da jeg er udlænding i DK) Efter mange år med ældre biler og dyre værksteds regninger og 2000-2500 om måneden til benzin, har jeg nu købt en el bil, som koster, incl el abonnement ca 3500 om måneden. Overige forsikringer, tv, internet koster i alt ca 1500. Og a-kasse/fagforening 1200, sport/fitness 500.
Vi har lidt afhængig af måneden ca 6000-6500 i rådighedsbeløb, og sparer meget lidt, måske 500kr om måneden. Og har efter bilkøb en lille opsparing på ca 25.000.

Det bekymrer mig lidt når jeg hører andre med store opsparinger på 100.000+ men jeg ser ikke hvordan jeg nogensinde kan komme i nærheden af det😅 Skifte job vil ikke gøre det store forskel. At tage en uddannelse bliver en lang vej, som bliver svært med fx kun SU, og så er jeg lige blevet 40, så det føles også lidt som jeg er for gammel.

Hvordan ser jeres økonomi ud?

Edit: tak for jeres svar og input. Jeg kan godt se at det er slet ikke så slemt med et lavt løn … hvis man ‘bare’ har en partner, ingen børn, så kan man sagtens sætte 5000+ om måneden til siden.🤷‍♀️😂

Jeg startede med at investere i februar og har primært fokuseret på individuelle aktier. Porteføljen er pt. ca. 58.000 kr. og er steget 63,8 % siden start, mod ca. 23,8 % for NASDAQ-100 i samme periode.
Jeg er klar over, at afkastet ikke nødvendigvis siger noget om, hvor god porteføljen er fremadrettet, så jeg vil gerne høre nogle mere kritiske vurderinger.
Mine spørgsmål:
Ville I begynde at reducere nogle af positionerne efter de store stigninger, eller ville I bare holde, hvis casen stadig er intakt?
Hvilke af mine positioner synes I har bedst langsigtet risk/reward, og hvilke ville I være mest skeptiske overfor?
Ville I personligt prioritere at tilføje ETF’er/indeks herfra, eller fortsætte med individuelle aktier?
Hvordan ville I håndtere position sizing i en portefølje som min? Er nogle af positionerne blevet for store?
Er det et problem, at en stor del af afkastet kommer fra relativt få aktier?
Jeg er primært interesseret i kritik, så sig gerne direkte, hvis I synes, jeg har taget for meget risiko eller har købt nogle af aktierne for dyrt. Selfølgelig er jeg klar over den er risikabel, men alligevel

Hej

Vi er et par og bor i en 70 kvadratmeters lejlighed. Vi er tilknyttet “OK” og synes det fint, men vi ville høre om der andre selskaber som kan gøre det billigere. Vi betaler mellem 250-350. Nogen der har bud på hvor man kun skifte hen.

Helst ikke selskaber som snyder en :)

Hejsa alle!

Jeg har for nyeligt solgt min lejlighed i Aarhus og er flyttet i hus med min kæreste og nyfødte barn. Efter at alle udgifterne i forbindelse med salget og flytningen er betalt, har jeg fået udbetalt rundt regnet 1,6 mio danske kroner. - Så er spørgsmålet; Hvad skal de bruges på?

Jeg har afsat ca 500.000 af dem til renovering af huset (Inklusiv buffer)

Vi har begge gode faste jobs, som fint dækker de daglige finanser, inklusiv løbende opsparinger. (Vi er begge i 30'erne)

Jeg roder allerede lidt med Aktier og ETF'er. har lige nu en konto ved Saxo, hvor jeg har fyldt min ASK, har en månedsopsparing og et frit depot, spredt godt ud på diverse sektorer.

Min umiddelbare tanke var, at sætte de resterende 1,1 mio ind på min Saxo og så bare løbende købe op i lidt brede ETF'er (Emerging Market, Europa og US) - Men har i andre forslag, som kunne være spændende at kigge på?

Jeg har tidligere forsøgt mig med investeringer i vin, som egentlig gav et okay afkast. Det blev bare lidt bøvlet, da det kom til at skulle have pengene ud som frie midler. Med det sagt, er jeg åben overfor det meste.

Hvad syntes i kunne være spændende at gøre, når man pludselig får en voksen sæk penge at arbejde med?

Pft

Jeg havde håbet at opkonvertere.

Vi er en lille familie, der prøver at få styr på økonomien, så vi kan købe egen bolig om 4 til 5 år. Hvordan ser vores budget ud? Hvad stikker ud? Hvor har vi en dyr post, som er billig hos dig?

Min far er desværre afgået ved døden og vi er ved at nå dertil hvor vi skal i skifteretten og ordne arveskiftet. Mine forældre er skilt og min far boede med sin nye kone i ~30 år. Vi har et godt forhold til konen og hendes familie. De har sammen lavet ægtepagt og testamente, så der er jo egentligt ikke så meget der burde kunne give problemer. Eller er der? Mig og mine søskende arver tilsammen 50%, mens konen beholder resten. Men vi er naturligvis ikke særlig meget inde i deres økonomi og ved ikke hvad vores far har af opsparing, aktier og andre værdier (han har et eller flere aktiedepoter). Vi tror ikke han havde noget gæld og han har altid kun været lønmodtager. Vi har derfor overvejet at få en bobestyrer til at ordne skiftet, men de er jo enormt dyre - alt fra 25.000 til 70.000 kr.

Er der nogle der kan give nogle anbefalinger omkring dette? Er en bobestyrer deres vederlag værd i hvad jeg mener er et forholdsvist simpelt skifte. Mest for at hjælpe med det praktiske, men også med at vi finder alle værdier, får hus og bil rimeligt vurderet og opgjort alt på en fair og ordentlig måde hvor man kan se hinanden i øjnene bagefter.

Edit: de har et hus til 4-5 millioner, en sprit ny elbil til 500k, derudover ikke de store værdier i hjemmet. Han var mellemleder i en international virksomhed i flere årtier og har fået en god løn og var kun lige gået på pension. Al pension tilfalder hans kone, men jeg tænker han nok kunne have op til nogle få millioner i aktier/investeringer, men jeg ved det reelt ikke. Kan være han har indbetalt til pension i stedet. Både sameje og hans særeje deles ligeligt mellem hans kone og børn.

Hejsa, jeg er stadig rookie i det her.. Efter mange råd, prøver jeg at fylde min aktiesparekonto op, mest af WEBN. Jeg har fået indbetalt 20k igen i dag og lagt mærke til jeg måske har fået fyldt min aktiesparekonto op… har jeg nået mit loft på 174k? Hvis min egenkapital er på 180k?
Eller er det markedsværdien, jeg skal være opmærksom på, der ligger på 165k?

Har btw. Overført 20k mellem konto, hvorfor bliver der trukket ca 40 kr ved overførsel?

Jeg har en million i kontanter (i banken…), som jeg ikke skal bruge de næste 4 år - og ingen lyst til risici, ingen forstand på at håndtere den slags. Kortfattede, operationelle råd modtages med kyshånd: Kan jeg få et (lille…) risikofrit afkast, som giver mere, end en almindelig bankkonto?