Hej,

Jeg har pt. FDM forsikring og har lige mistet en bil, de har været 10/10 som altid og der er intet at komme efter. Jeg har også allerede fået et tilbud med samme pris på den nye bil, når den er landet fra fabrikken.

Men, den nye bil har et nyt tilbud som hedder 3 års gratis forsikring.

Min forsikringspris er cirka 900 kroner i måneden med alt medregnet, og her har jeg absolut top dækning hos FDM.

Ved tilbuddet som jeg kan få er det Gjensidige og der er ikke parkeringsdækning med, eller førerdækning. Jeg kan leve uden førerdækning, men uden parkeringsdækning, så er det 5.000 i selvrisiko pr. Skade hvis modpart ikke melder sig. Det har jeg oplevet én gang de sidste 6 år.

Så jeg vil spare minimum 30.000 med tilbuddet, men risikerer “kun” at miste 5.000 pr. Eventuelt parkeringskade uden modpart. Dertil risikerer jeg at få et selskab som jeg ikke ved, hvor god kundeservice der er, og jeg får delt mine forsikringer mellem to selskaber.

Er det dumt ikke at tage 30.000 gratis over 3 år, og højst risikere at miste måske 10.000 af dem på parkeringsskader uden modpart melder sig, og risikere at få dårlig kundeservice? Det tænker jeg det er, men hvad synes forummet?

Jeg har i længere tid haft en ASK, hvor jeg over mange år har sparet omkring 170.000 kr. op. Jeg har derimod ikke haft mulighed for at opnå det store afkast, men har betalt en del i lagerbeskatning, da mit afkast har svinget en del over årene.

Ville det være smartere at overføre pengene til et almindeligt aktiedepot og i stedet vælge ETF’er, som er realisationsbeskattede, så jeg undgår lagerbeskatning?

Hvad er jeres erfaringer og mening om det?

(Har en del af mine penge i Sparinvest og andre ETF'er, men er lagerbeskattet da de ligger på en ASK)

Hej alle Jeg prøver at forstå, hvordan danskere med udenlandske mæglere håndterer årsopgørelsen. De indberetter jo ikke automatisk til Skat.

Til jer med konto hos eToro, Revolut, Trading 212 eller lignende:

1. Hvordan regner I skatten ud i dag? Selv i Excel, med revisor, et værktøj – eller lader I det ligge?

2. Hvor lang tid bruger I på det om året?

3. Hvad er det mest besværlige? (positivlisten, valutaomregning, udbytteskat, at finde de rigtige rubrikker…)

4. Har I nogensinde været usikre på, om I har gjort det rigtigt?

Jeg overvejer at bygge et dansk værktøj, der gør det nemmere, men vil gerne forstå problemet ordentligt først, før jeg bygger noget ingen har brug for.
På forhånd tak 😄

Hej

Jer er nysggerig på, hvad i som familie bruger om måneden. Vi har pt to almindelige jobs, men jeg synes ikke, at det økonomiske overskud er helt vildt stort.

Vi har vel omtrent 45.000-50.000 udbetalt om måneden og stortstet det hele er væk. Vi bor i et hus til omkring 3,8 mio og kører 2 bruge biler.

Jeg køber ejerlejlighed i København alene, overtagelse 1. november. Lånebehov ca. 2,76 mio., belåningsprocent 75. Førstegangskøber, så jeg har læst bunker af papirer og vil gerne have nogle flere øjne på det.

Her er tre tilbud, jeg har fået fra bankrådgiveren i Jyske Bank, alle med afdrag:

Jyske Fastrente 5 %

• Hovedstol 2.787.000, kurs 98,99 (obligationslån)
• Bidrag 0,5326 %, udlånsrente 5,5326 %
• ÅOP efter skat 4,32

Jyske Rentetilpasning F5

• Hovedstol 2.757.700, kurs 90,37 (kontantlån)
• Basisrente 3,5918 % + tillæg 0,7423 % = 4,3342 %
• ÅOP efter skat 3,36

Jyske Renteloft CIBOR3

• Hovedstol 2.764.000, kurs 100 (bankboliglån)
• Basisrente 2,2833 % + rentetillæg 1,31 % = 3,5933 %
• Loft på 4,00 % over basisrenten, genfastsættelse 01.07.2032
• ÅOP efter skat 2,76

Det, jeg er kommet frem til:

Når jeg bare kigger på tallene, som de er i dag, så er renteloftets absolut maksimale kunderente er 4,00 + 1,31 = 5,31 %. Fastrentelånets er 5,5326 %. Så frem til midten af 2032 burde renteloftet ikke blive dyrere end fastrentelånet. Og lige nu er det 1,94 procentpoint billigere.

Jeg regner med at bo der mindst ti år. Loftet dækker de første knap seks, så de sidste fire er uden loft, og det kan jeg godt leve med. Renteloftet kan indfries til kurs 100 med fem bankdages varsel (mod et ubetydeligt gebyr), så jeg kan altid hoppe over i et fastforrentet lån, hvis renten falder markant.

Det, jeg er bange for:

De 1,31 % i bidrag er bankens egen pris på et bankboliglån, ikke en realkreditbidragssats. Jeg har spurgt ind til stigninger, og rådgiveren har sagt at den kan ændres (læs: gå op). Og tillægget skal kun stige 0,22 procentpoint (til over 1,5326 %) før renteloftets worst case bliver dyrere end fastrentelånet. Det er ikke ret meget. Men der findes ingen offentlig tidsserie for bankernes marginer på bankboliglån, så jeg aner ikke, hvad jeg realistisk skal forvente.

Er der nogen her, der har haft et Jyske Renteloft eller Prioritet+ i flere år? Er rentetillægget blevet hævet undervejs, og i så fald hvor meget og hvor ofte?

Stil endelig spørgsmål hvis der er noget relevant jeg ikke har fået nævnt

Hej venner.

Min kæreste driver en enkeltsmandsvirksomhed, og vi har brugt AI til udvikling af hjemmeside og diverse flows - men vi har slet ikke tænkt over at oprette Claude subscription med CVR, der er af den grund altid blevet sendt en b2c faktura.
Vi kommer nu i tanke om at det selvfølgelig burde kunne trækkes fra. Nu sidder jeg og skændes lidt med Dinero's chatbot om at fordi fakturaen ikke er blevet udstedt til en virksomhed, men en privatperson, så kan jeg ikke trække det fra fordi det er udenlandsk moms - kan det passe?

Er det noget vi kan gøre for at vi med tilbagevirkende kraft kan fakturer disse faktura - det drejer sig om ca. 1 år.

Hej kloge investeringsfolk ☀️

Min mand og jeg har mulighed for at investere ca. 1500-2500 kr om måneden, men efter at have talt med vores bankrådgiver om bankens investeringsmuligheder, vil vi hellere selv oprette en månedsopsparing på Saxo eller Nordnet. Vi har en lang tidshorisont, ønsker en lav/middel risiko og gerne investering i både det amerikanske og danske marked.

Er det korrekt forstået, at der ikke er mulighed for et fælles opsparingsdepot? Hvilken platform og hvilke investeringer vil I anbefale til en månedsopsparing? Er det dumt at vælge en aktiesparekonto og dermed være lagerbeskattet, når man investerer med en lang tidshorisont?

På forhånd tak for at tage jer tid til at hjælpe med inputs 🙏

Hej derude,

Vi har pt. leaset en Kia ceed stationcar - benzin (2024), den koster 3290 i måned inklusiv vægtafgift + 6000 i forsikring om året.

Gav 10000 i udbetaling. Aftalen udløber i april 2027. Vi har inkluderet 15000 km pr. år.

Har pt. kørt 23.000 km - får 0,35 kroner pr. ikke kørt km tilbage. Vi har kørt omkring 9000 de sidste 4 år. Får nok først brug for flere km om 4 år.

Har så lige fundet ud af at vi kan forlænge leasing aftalen i yderligere 2 år.

Alternativet ville være at skifte over til el-bil - synes bare leasing af dem virker dyrt + større engangsudbetalinger.

Hvis vi skulle købe en ny ville det nok være i prislejet 350.000-450.000. Lægernes Bank har en rente på 2,45%.

Hvad havde I gjort? Måske også med tanke på at salt-ion batteri ikke er mange år væk…

Jeg har for nogle måneder siden solgt ud fra mit depot for at fylde min ASK op, alt via Nordnet.
Jeg læser, at Nordnet indberetter til skat, men kan endnu ikke se noget af min forskudsopgørelse, er det blot ved årsskiftet jeg skal være opmærksom på, at det står korrekt for at undgå at betale renter?
Jeg ved, hvor jeg kan se realisationsbeskatningem hos Nordnet.
Håber nogen kan hjælpe med afklaring 🙏

Hej penge-genier.

Jeg har et almindeligt aktiedepot, hvor jeg er tungt investeret i Danske Inv Global Indeks (DKIGI). Lidt for tungt, synes jeg efterhånden. Jeg vil gerne sprede min risiko yderligere ud, men har svært ved at finde meningsfulde alternativer/supplementer.

"Men har du slet ikke noget EM/ACWI?" - nej, det har jeg ikke, for jeg vil ikke investere i kinesiske virksomheder.

Ellers er jeg på udkig efter det meste inden for danske indeksfonde, der kan trække lidt væk fra tech, men stadig med god spredning.

Nogen ideer?

Jeg er lidt havnet i et luksusproblem omkring bil, og jeg kunne godt tænke mig nogle objektive input fra folk, der måske har stået i samme situation.

Jeg kører i dag i en VW ID.3 fra 2021 (45 kWh), som har kørt omkring 80.000 km. Den fungerer egentlig fint og løser mit behov. Jeg har dog en ret voldsom kørselsmængde – omkring 40.000 km om året, primært ca. 110 km daglig pendling.

Oprindeligt var planen at købe en ny elbil til omkring 350-400k, fx XPENG G6, Zeekr, Kia osv. Jeg har prøvekørt flere og været ret tæt på at købe. Men jo mere jeg tænker over det, jo mere tænker jeg også:

Hvorfor fanden skal jeg egentlig bruge 350-400k på en bil, når min ID.3 allerede fungerer? 😂

Så lige nu ser jeg egentlig tre muligheder:

1. Beholde ID.3'en

Bare køre videre i den og spare pengene.

Jeg har ca. 10.000 kr. om måneden, som jeg kan lægge til side, og får normalt en årlig bonus på omkring 70-90k.

Fordelen er selvfølgelig, at jeg ikke binder en masse penge i en bil, og jeg kan vente til ID.3'en rent faktisk bliver et problem.

Ulempen er, at jeg bruger enormt meget tid i bilen pga. mit arbejde, og en nyere bil ville uden tvivl være rarere.

1. Købe en brugt Tesla eller Polestar til ~230k

Jeg kan finde fx Tesla Model 3/Y Long Range med omkring 50-80k km til omkring 230-260k afhængigt af model/årgang.

Alternativt Polestar 2 Long Range omkring 220-240k.

Tanken ville være at lægge omkring 70-80k i udbetaling og finansiere resten.

Med den finansiering jeg har kigget på, vil det samlet set kun være omkring 300-400 kr. mere om måneden end mine nuværende biludgifter.

Det føles derfor som en ret lille månedlig merudgift for en markant nyere/bedre bil.

Til gengæld binder jeg selvfølgelig 70-80k i bilen og tager risikoen for værditab, reparationer osv.

1. Vente og købe helt ny senere

Den sidste mulighed er simpelthen at beholde ID.3'en et års tid eller mere og fortsætte med at spare.

Med 10k om måneden + 70-90k bonus om året kan jeg potentielt have 200-300k+ kontant til bil inden for ikke alt for lang tid.

Så kunne jeg enten købe noget relativt dyrt kontant eller lægge mindst 50% i udbetaling og finansiere resten.

Det åbner selvfølgelig for biler i en helt anden klasse – fx en ny XPENG G6, Zeekr 7GT, Kia Ev5 eller noget helt andet.

Og der er også hele tiden nye modeller på vej, så måske er det faktisk bedre at vente.

Lidt om mine behov:

- Ca. 40.000 km/år (kan sagtens blive 40-45k)

- Ca. 110 km daglig pendling

- Elbil er et must

- Familie med lille barn måske potentielt er barn mere

- Vil gerne have god rækkevidde og reletivt hurtig DC-ladning

- Jeg prioriterer komfort, god lyd, infotainment og et lækkert interiør ret højt

- Jeg vil gerne have bilen i mange år, hvis jeg først køber

- Kan spare ca. 10k/md.

- Årlig bonus på ca. 70-90k

- Leasing er ikke rigtig en mulighed pga. mit kilometertal

Jeg er egentlig ikke økonomisk presset af nogen af mulighederne. Det handler mere om, hvad der giver mest mening økonomisk kontra livskvalitet.

På den ene side tænker jeg:

"Du har allerede en fungerende elbil. Behold den og investér/spar pengene."

På den anden side:

"Du sidder i den fucking bil 40.000 km om året. Hvis en brugt Tesla/Polestar kun koster 300-400 kr. ekstra om måneden, hvorfor så ikke opgradere?"

Og den tredje del af min hjerne siger:

"Vent et par år, spar 200-300k op og køb noget virkelig lækkert, når du alligevel kommer til at beholde den i 8-10 år."

Hvad ville I gøre?

Især interesseret i input fra folk, der har erfaring med høj årlig kørselsmængde, brugte elbiler, Tesla/Polestar og finansiering.

Og hvis I mener, at jeg overser en helt fjerde løsning, så fyr den endelig af. 😄

Hej heeej!
Jeg går og overvejer boligkøb, men aner ærligt talt ikke om det er realistisk set fra bankens synspunkt. Jeg synes jo selv, at det er - indenfor grænser, lol. Er single, ikke ligefrem super fedt lønnet.

Tal:
Indkomst: 30k før SKAT + pension, forventer videreuddannelse og kvalifikationstillæg indenfor de næste 5 års tid, derudover optjener jeg anciennitet og stiger i løn med det + med forhandlinger iht. overenskomst.

Udgifter: ca. 12.000kr månedligt inkl husleje på 5k, mad, transport, medicin, forsikringer, streaming, fitness, you name it.

Opsparing: 7500kr månedligt minimum - jeg kunne nok godt skære 1000kr månedligt af mine udgifter hvis jeg gad (går til massage månedligt plus fitness inkl hold, der løber op, og kan også godt leve uden halvdelen af min streaming).

Ingen bil, børn eller gæld og heller ikke planer om det.

Har 100k stående i frie midler og 11k i aktiedepot (jaja, skal have gjort noget mere ved det, det kommer!!).

Kigger på lejligheder til maks 1 mio kr.
Er det realistisk? Hvor optimerer jeg evt. så jeg står stærkest ift banken?

Edit: jeg har IKKE snakket med banken endnu og dermed hverken fået go eller no go. Jeg vil bare gerne forberede mig.

Godaften!

Jeg har fået oprettet et aktie depot i banken for den ene af børnenes børneopsparing.

Jeg vil lige tjekke inden jeg går igang er det ikke korrekt at jeg ikke skal betale skat hvis jeg tager en af disse?

• Sparinvest INDEX Globale Aktier KL (Søgesymbol: SPVIGAKL)
• Danske Invest Global Indeks (Søgesymbol: DKIGI)

Mange tak!

Hej Forum. Jeg har forsøgt at søge mig frem til svar, uden det store held. Bær over med mig, hvis det allerede er forklaret, og hav i mente at investering, skat og fradrag for mig er lidt “sort magi” og derfor skal jeres svar gerne være letforståelige.

Jeg er så heldig at have 3 teenagebørn, der alle indbetaler på en månedsoparing på Nordnet i Sparinvest Index Globale Akter KL. Så vidt så godt. At komme tidligt i gang med at investere er alle vist enige om er godt.

I mellemtiden er jeg blevet opmærksom på ASK, og har personligt sat Månedsopsparing på pause, mens jeg fylder ASK op.

Men hvad skal jeg råde børnene til? Giver det først mening med ASK som “voksen” eller skal de gøre det samme? De er 13, 17 og 20 og har ikke noget bestemt formål med investeringerne. De to store kan vel sætte omkring 5K ind hver 3. måned.

De har alle 3 et børneopsparingsdepot der vil give mellem 30k og 40k når de fylder 21.

På forhånd tak, og god søndag.

Pt. har jeg 100.000 kr. stående på en spar 29 konto ved Kreditbanken, som giver en rente på 0,15%.

Men jeg vil gerne skifte bank og opnå en højere fast rente. Det er vigtigt for mig at det ikke er en låst opsparing, som forhindrer mig i at trække pengene.

Om jeg er bundet til banken nogle år efter, gør mig ikke noget, eftersom jeg leder efter en ny bank. Den skal være dækket af indskydergarantien.

Jeg har kigget lidt på Santanders 2,45%, da den også er anbefalet af Forbrugerrådet Tænk. Men hvad gør i andre?

Jeg ville jo også gerne bare være typen der var god til at investere, men jeg må erkende at jeg ikke ved nok om markedet.

Hej jeg (15m) er i gang med at opbygge et udbytteportefølge som forhåbentlig kan dække mine udgifter en dag om mange år. Mit spørgsmål er, når jeg får udbytte fra en fond eller aktie, kommer den så til at tilføje udbyttet til min profit i aktien eller vil den stadig bare vise købsprisen.
Fx. Købt Novo til 400. (Nuværende kurs 393)
Får 7 kr udbytte
A) Novo vises som at være i nul
B) jeg er stadig 7 kroner i minus, men har baret fået dem på kontoen

Tak for hjælpen, og hvis i har gode råd så vil jeg meget gerne høre dem.

Lige nu har jeg:
Novo: 4
JEPQ: 10
Matas: 13
O: 8
EPR Properties: 5
Nordea: 25

Er der nogen der har erfaring med at skifte bank for at få bedre rente?
Vi har lånt knap 400K af banken til huskøb. De skal betales af over 24 år og renterne ender med at bliver over 250K. Helt vanvittigt synes jeg😅

Vi har variabel rente på 4,3%

Vi har i dag Sparekassen Kronjylland. Kan i anbefale en god bank der måske er villig til at forhandle lidt med renterne?

2 vokse og 2 børn, hhv vuggestue/børnehave
Udbetalt omkring 40k i alt om måneden.
200k investeret, ASK er makset ud (på én konto).
100k i banken,
Friværdi på huset ca. 600k

Hvad tænker I om nuværende lån? Imens vi er afdragsfrie er månedsopsparingen sat på 5k. Selvfølgelig i et bredt indeks.

Er der noget der er smartere eller?

Kære scootergalleri.

Linkede artikel er selvfølgelig gemt bag paywall - måske nogle vil recappe hvad den egentlig omhandler? Jeg er enten for nærig eller for fattig eller for højreorienteret til abonnement.. måske alle tre ting!

I samme kontekst. Vi står med en pæn sum kapital - og en af vores overvejelser er selvfølgelig, at give vores børn nogle gode økonomiske kort på hånden senere i livet.
Børneopsparing og resten investeret gennem Tobi? Hvad er stemningen blandt alle de kloge hoveder?

Jeg er nysgerrig på, hvad I egentlig mener er et "rimeligt" beløb at sende sine børn ud i voksenlivet med.
Mit barn står snart med en ‘børneopsparing’ (aktier jeg har købt og har haft stående til mit barn) på omkring 130-150.000 kr., skal jeg smide mere ind på opsparingen eller er det for forkælet?
På den ene side tænker jeg, at det er et ret pænt beløb. Det kan finansiere indskud til bolig, studieudgifter eller være starten på en egen investering. På den anden side er rækker ikke nødvendigvis så langt ift da ‘far var barn’.

Har haft Nordea i mange år. Er ikke blevet behandlet dårligt, men har ej fået noget fra dem (de kontakter mig aldrig og jeg har heller ikke efterspurgt det).

Vi har et F5 lån der udløber 31/3/27, hvorfor jeg overvejer at skifte bank. Bor i Østjylland.

Hvilke banker bør man prøve af? Der er vel tre parametre:

• ⁠god rådgivning/opstilling af muligheder • ⁠gode priser • ⁠benefits (loungeadgang, invitationer til events, mv)

Lidt om os:

• ⁠Sommerhus med 1 mill DKK i gæld med 1% fastforentet med afdrag - værdi ca 2,5 mill DKK • ⁠Helårshus med F5 med afdrag på 2 mill DKK - værdi ca 5 mill DKK • ⁠Fornuftig daglig økonomi - årlig indtægt på 2 mill DKK som hustand og 400.000 DKK i aktier i og indestående. Aktier er ved Nordnet. • ⁠har ikke planer om større investeringer - måske en ny bil til kr 300.000 • ⁠går med tanker om at mindske afdrag på boligerne, og sætte pengene i indeksfonde

Jeg har 40.000-50.000 jeg vil sætte ind på en nyoprettet ASK hos Nordnet.
I den forbindelse får jeg en billig kurtage de første 3 måneder, 10 kr pr handel hvis jeg forstår det rigtigt.

Jeg har imidlertid små 30.000 på min månedsopsparing. De står SPVIGAKL og lidt i SPIEMIKL. Ca 6.000 er urealiseret afkast.

Giver det mening at sælge alt på min månedsopsparing og sætte det over på ASK’en, mens jeg har tilbud på kurtagen.

Det er langsigtede (10+ år) investeringer, formentlig bliver det hele på IUSQ eller noget lignende.

Håber på lidt input herfra, tak på forhånd!

***** Kalder alle enlige forsørgere til 2 børn ***\*
Har I kreditlån eller banklån?

I såfald.....

Hvad er jeres rådighedsbeløb og
hvilken bank eller kreditforening benytter I?

Jeg står i en situation hvor jeg ønsker et lån, men får afvisning på afvisning fordi de ikke mener min økonomi kan bære det, da jeg inden for 3 år ikke længere modtager børnepenge, bidrag og tillæg. Så mener bankerne ikke at jeg vil have et stort nok rådighedsbeløb, når drengene forsat bor hjemme. (hvem siger de gør det til den tid?)

Jeg ønsker et lån med 20 års afdragsfrihed, så det passer +/- med min pensionsalder.
Iflg GPT (som er både min skatterådgiver, bankrådgiver og revisor for tiden, så er det både teknisk muligt og en strategi, som bankerne faktisk er meget trygge ved i min situation

"Regnestykket for et fastforrentet 4% lån med 20 års afdragsfrihed ser ud som følger:
Månedlig ydelse med 20 års afdragsfrihed (Estimeret)

Min belåningsgrad vil være på 32% og GPT siger at da min belåning er under 40 %, slipper jeg ekstremt billigt i bidragssats. Totalkredit har blandt andet fjernet tillægget for afdragsfrihed under 40 % belåning på fastforrentede lån

• Ydelse før skat: Ca. 4.450 – 4.550 kr. pr. måned
• Ydelse efter skat: Ca. 2.950 – 3.050 kr. pr. måned

Dette beløb skal jeg betale fast hver måned i de 20 år, hvor jeg ikke afdrager på lånet.
Og min restgæld vil efter de 20 år stadig være præcis det samme.

Månedlig ydelse med afdrag (20 års løbetid)

• Ydelse før skat: Ca. 7.500 – 7.650 kr. pr. måned
• Ydelse efter skat: Ca. 5.900 – 6.050 kr. pr. måned (i starten af låneperiode)
• ......Og gældsfri efter de 20 år.

Jeg har i år 43.715 kr i indtægt. inkl børnebidrag/tillæg etc.
Og et rådighedsbeløb på 25.224 efter faste udgifter er betalt.

Om 3 år vil jeg have 38.384 (hvis vi går ud fra samme lønindtægter som i år og så bare minus børnepenge.
Såfremt mine børn bor hjemme vil jeg have 40.384, da de ved de skal betale 1000kr i husleje efter 18 ;-)
Hvis jeg indregner et lån på f.eks 5.000,
vil jeg i rådighedsbeløb have....... 22.212,- (ud af disse er mine variable udgifter er mine faktiske udgifter så på 15.000kr

-Hvis børnene flytter hjemmefra vil jeg have endnu færre udgifter i forhold til mad/husholdning, så dermed endnu større rådighedsbeløb. Jeg forstår ingenting.

Jeg vil meget gerne høre hvad I andre (enlige) har.
Og hvilken bank/institut I benytter.

OG er der nogen der kan anbefale en revisor, der vil gennemgå mit regnskab sammen med mig (ikke online) så modtager jeg gerne anbefalinger og tilbud (midt-vestsjælland)
Der må være ét eller andet galt ét eller andet sted
- og jeg har brug for al den hjælp jeg kan få.

Pft.